Efter login følger du automatisk ibrahim Celikcan og får besked ved nye gus.
Jeg hedder Ibrahim Celikcan, 38 år, og er elektrikerlærling – færdig sommer 2026. Jeg har dyrket gus i over 15 år, og min rejse som gusmester startede, da en ven skubbede mig ud i at prøve det selv. Mine sessioner er bygget op med en rolig start med bløde dufte og musik, en mere intens midte med øget tempo, og en afsluttende rolig runde med god varmefordeling. Alt er nøje gennemtænkt – både olier og musik. Jeg arbejder med ro og nærvær, læser gæsternes kropssprog og lader dem fordybe sig i deres egen oplevelse. Jeg elsker at eksperimentere med dufte og laver også orientalske gus med stemning, musik og visuelle elementer, der giver en følelse af Mellemøsten. Mine gæster går herfra med ro i sindet og følelsen af at have fået præcis det, de havde brug for. Når jeg ikke er i saunaen, træner jeg, spiller fodbold og er sammen med familie og venner. Fun fact: Som elektriker sørger jeg for strøm – men i saunaen tænder jeg en helt anden energi 🔌🔥 Bear Heat er et familiært community, hvor alle føler sig velkomne. Det særlige ved os er forskelligheden – hver gusmester har sin egen stil og passion, hvilket gør oplevelsen unik hver gang. Varme – Ro – Nærvær 🔥
Fra Bear Heat