🇬🇧 English Danmarkskortet Saunagus efter tema Steder med saunagus Gusmestre Byer med saunagus Kommuner med saunagus
Tilmeld gussted Kontakt
Kurser Åndedræt og yoga
Spørgsmål og svar Om GoSauna
GoSauna GoSaunaAlle saunagus i Danmark👤

Kenan Özari

Efter login følger du automatisk Kenan Özari og får besked ved nye gus.

KÖ

Gusmester • Yoga • Breathwork • Bevægelse Jeg har dyrket saunagus i omkring 10–15 år og blev uddannet gusmester i 2022. For mig er saunagus mere end varme, dufte og musik – det er en rejse mellem ro, energi, intensitet og nærvær. Min tilgang til gus er stærkt inspireret af min baggrund inden for yoga og breathwork. Jeg er uddannet yogalærer. Jeg elsker kontrasten mellem at give den gas og at kunne give slip. Og den kontrast tager jeg med ind i saunaen. Hvad kan du forvente af min gus? Jeg kan godt lide, at en saunagus har en udvikling og fortæller en lille historie. Vi starter ofte roligt. Du får mulighed for at lande, mærke varmen, fokusere på åndedrættet og komme ned i gear. Herefter kan energien stige. En runde kan indeholde breathwork, mere puls og et højere beat. Der kan komme trommer på anlægget, mere intensitet – og måske sniger der sig et lille vikingetema ind. I andre sessioner tager jeg elementer fra yogaen med ind i saunaen gennem det, jeg kalder tabletop yoga. Det kan være små stræk for nakke, skuldre og overkrop, selvmassage af ansigt og overkrop eller arbejde med forskellige tryk- og energipunkter. Alt udføres på egen krop og i eget tempo. Og så kan jeg godt lide at slutte, hvor vi begyndte: i ro. Den sidste runde får gerne energien ned igen. Musikken kan blive blødere og mere genkendelig – måske endda en sang, man får lyst til at synge med på. Her handler det om at slippe spændingerne, lande i kroppen og bare føle sig godt tilpas og hjemme. Min filosofi For mig behøver en god gus ikke kun være én ting. Den må gerne være rolig og kraftfuld. Meditativ og energisk. Have stilhed og have musik. Have fokus – og samtidig plads til et smil. Min yoga og breathwork har lært mig værdien af at kunne vende opmærksomheden indad. Min fysiske træning har lært mig glæden ved intensitet og at udfordre kroppen. I saunaen mødes de to verdener. Mit mål er, at du går derfra med følelsen af både at have mærket kroppen, mærket varmen og fundet lidt mere ro i systemet.

Fra Bear Heat

Vis saunagus

Gussteder

  • Bear Heat · Kastrup

Anmeldelser

Ingen anmeldelser på GoSauna endnu.

Giv din anmeldelse af Kenan Özari
Tilbage til GoSauna forside

Kommentar til siden? Klik her

Brugerbetingelser · Privatlivspolitik