Sauna i verden - svedebadets traditioner

Næsten alle kulturer har et svedebad. Den finske sauna, den russiske banya, den lettiske pirts, det tyrkiske hammam, det koreanske jjimjilbang og den mexicanske temazcal er opstået hver for sig, men bygger på det samme: varme, vand og fællesskab. Den danske saunagus er det nyeste skud på en meget gammel stamme.

Norden og Baltikum

Finland: sauna og löyly

Saunaens hjemland. Löyly er dampen, der stiger fra stenene - og selve sjælen i saunaen. Finsk saunakultur er siden 2020 på UNESCO's liste over menneskehedens immaterielle kulturarv [1]. En finsk sauna har ingen gusmester: den, der sidder nærmest spanden, kaster vand på, når nogen beder om det.

Estland: røgsaunaen

I Võromaa i det sydlige Estland lever røgsaunaen videre - en sauna uden skorsten, som opvarmes i timevis, før røgen luftes ud. Traditionen omfatter også at binde ris, bygge og reparere saunaen og røge kød i den, og den har stået på UNESCO's liste siden 2014 [2].

Letland: pirts

Den lettiske pirts er et helt ritual, ledet af en pirtnieks - en saunamester med en lang uddannelse bag sig. Gæsten ligger ned og bliver dækket, pisket blidt og masseret med ris af birk, eg, enebær og urter, skrubbet med salt og honning og kølet ned i en sø. Pirts-traditionen er optaget på Letlands nationale liste over immateriel kulturarv [3]. Af alle traditionerne er det den, der ligger tættest på en dansk urtegus. Se urtegus

Sverige, Norge og Island

Sverige har sin bastu, ofte ved en sø eller på en tømmerflåde. Norge har på få år fået en badstue-bølge med flydende saunaer i Oslofjorden og langs kysten - meget lig den danske udvikling. Island har ikke saunaen, men de geotermiske bade, hvor man mødes i varmt vand året rundt.

Rusland: banya og venik

Banyaen er fugtigere og lidt køligere end den finske sauna. Hovedpersonen er venikken: et ris af birk, eg eller eukalyptus, som blødes op i varmt vand og bruges til at piske og massere kroppen, så varmen drives ind i huden. Man bærer filthue for at skåne hovedet, drikker te i pauserne og hilser hinanden med "s ljogkim parom" - "med let damp". Flere danske gussteder holder banya-inspirerede gus med ris.

Tyskland, Østrig og Holland: Aufguss

Her opstod den ledede seance, som den danske saunagus er formet efter: en Saunameister, dufte, et håndklæde og en fast start- og sluttid. I de store tyske thermer er der Aufguss hver time, og traditionen har udviklet sig til konkurrencer og verdensmesterskaber i klassisk gus og showgus [4]. Bemærk at saunaerne i de tysktalende lande er tekstilfri - det er de som hovedregel ikke i Danmark.

Tyrkiet og Mellemøsten: hammam

Hammam er et dampbad snarere end en sauna: 40-50 grader, marmor og høj luftfugtighed. Man ligger på en opvarmet marmorplade, bliver skrubbet med en grov handske (kese) og vasket i skum. Traditionen har rødder i de romerske bade og har i århundreder været både renselse og socialt samlingssted.

Japan: onsen, sento og totonou

Japan har en ældgammel badekultur omkring de varme kilder (onsen) og byernes badehuse (sento). I de senere år er den finske sauna blevet et fænomen. Ordet for det er totonou - "at komme i orden": den dybe ro, der indfinder sig efter sauna, koldt bad og hvile i frisk luft. Bølgen tog fart med tv-serien Sadō ("Saunaens vej") i 2019 [5]. Japanske saunaer har også löyly-seancer med vifteteknik, som de kalder aufguss.

Korea: jjimjilbang

Et jjimjilbang er et døgnåbent badehus i flere etager: varme og kolde bassiner, en række svederum med forskellige temperaturer og materialer - ler, salt, jade - og store fællesrum, hvor familier spiser, ser tv og sover på gulvet. Badet som byens dagligstue.

Amerika: temazcal og inipi

Temazcal er Mesoamerikas svedehytte. Navnet kommer af nahuatl temāzcalli, "varmens hus". Det er et lavt, kuppelformet rum, hvor glødende vulkansten lægges i en grube i midten og overhældes med vand og urter. Aztekere, mayaer og zapoteker brugte den til renselse, helbredelse og fødsler, og den er stadig i brug i Mexico og Guatemala.

Inipi er lakota-folkets svedehytteceremoni. Det er en religiøs ceremoni med bøn og sang, ledet af en person, der har fået retten til det - ikke en wellnessoplevelse, og ikke noget man bør kopiere. Vi nævner den, fordi den viser, hvor dybt svedebadet sidder i menneskers kultur.

Hvad har de til fælles?

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på sauna og banya? En banya er fugtigere og lidt køligere end en finsk sauna, og man bruger et ris - en venik - til at piske og massere kroppen.

Hvad betyder totonou? Totonou er japansk og betyder "at komme i orden". Det bruges om den dybe ro efter sauna, koldt bad og hvile [5].

Hvad er en pirts? Pirts er den lettiske saunatradition: et ritual ledet af en saunamester, en pirtnieks, med ris af birk og urter, skrub og nedkøling i en sø [3].

Er saunagus en dansk opfindelse? Nej. Saunagus er den danske udgave af den tyske Aufguss, og saunaen selv er finsk. Det særligt danske er havdyppet og de mange små gussteder ved vandet.

Kilder

1. UNESCO: "Sauna culture in Finland", 2020. https://ich.unesco.org/en/RL/sauna-culture-in-finland-01596
2. UNESCO: "Smoke sauna tradition in Võromaa", 2014. https://ich.unesco.org/en/RL/smoke-sauna-tradition-in-voromaa-00951
3. Letlands nationale liste over immateriel kulturarv: "Pirts tradīcija Latvijā". https://nematerialakultura.lv/en/Elementi/elements-53/ - og LSM (Letlands public service): "For the love of 'pirts'", 2024. https://eng.lsm.lv/article/features/features/24.06.2024-for-the-love-of-pirts-how-an-ancient-latvian-tradition-is-thriving-in-the-21st-century.a556422/
4. Aufguss-WM e.V.: "About". https://aufguss-wm.com/about/
5. Web Japan (Japans udenrigsministerium): "A Truly Japanese Evolution of the Sauna", 2022. https://web-japan.org/trends/11_culture/pop202203_sauna.html

Senest opdateret 15. oktober 2026. Skrevet af GoSauna. Tallene er regnet af de kommende gus i kalenderen.

← Flere spørgsmål og svar om saunagus