After signing in you automatically follow Nora Klintzbo and get notified about new sessions.
Nora er en erfaren gusmester, der dyrker den intense varme og bruger den som et redskab til både fysisk og mental balance. Hun har en særlig evne til at skabe ro og fordybelse – en oase midt i hverdagens hektiske tempo. Ved siden af saunaen arbejder Nora med projektledelse i den finansielle verden, hvor hun hjælper med at bringe projekter sikkert i mål. Denne baggrund afspejles i hendes tilgang til gus: struktureret, målrettet og med blik for detaljen. Hendes faglige og personlige interesse kredser om, hvordan man ændrer vaner for at skabe mere nærvær og balance i livet. For hende handler gus ikke kun om varme – men om at komme i kontakt med sig selv, finde indre ro og være til stede i både krop og sjæl. Nora er også kendt som “Mentol damen”, da mentol – ofte i kombination med æteriske olier og andre aromaer – er et fast element i hendes gus. Mentolen tilfører en kølig kontrast, der ikke bare udfordrer varmen, men også skærper sanserne og åbner op for en helt særlig oplevelse i saunaen.
From Innercise Sydhavn
