After signing in you automatically follow Kasper B and get notified about new sessions.
Til daglig arbejder jeg som fysioterapeut og læser til kiropraktor ved siden af. Derudover fylder sundhed, træning- og især løb en stor del af min hverdag. For mig er saunagus = velvære. Det kan være du bruger det som et afbræk fra en travl hverdag, som en del af restitution ifbm. træning, som kvalitetstid for dig selv eller med gode venner og familie. Uanset årsagen til at tage i saunagus, så gør det godt for både krop og sind. Som vært- og gusmester står jeg klar til at tage godt imod dig på havnen i de nye og indbydende rammer hos Heatspace. Jeg ser det som min fornemmeste opgave, at du føler dig godt tilpas, og du kan altid henvende dig, hvis du skulle have spørgsmål. Når jeg afholder gus vil musikken og olierne variere altefter tidspunkt på dagen og tilpasses, så du går herfra med den rette følelse i kroppen. Til en morgengus får du en god start på dagen og går herfra med et lettet sind og opløftet stemning. En god aftengus vil have til formål at afslappe- og berolige dig som afrunding på din dag. Jeg glæder mig til at guide dig gennem en dejlig saunagus, og til at sende dig herfra med god energi
From Heat Space
