After signing in you automatically follow Laura Glentemose and get notified about new sessions.
For mig handler saunagus om mere end varme, kulde og æteriske olier. Det handler om at skabe et rum, hvor man kan være til stede, mærke sig selv og give plads til refleksion. Jeg sætter en intention for hver gus, som sammen med musikken, duftene og energien i rummet skaber en sanselig oplevelse. Måske vækker en olie et gammelt minde, måske opstår en ny tanke – eller måske mærker man bare roen ved at være helt til stede i nuet. Jeg ønsker, at man går fra mit gus med mere ro i kroppen og nervesystemet, end da man kom. Men også med følelsen af fællesskab – måske gennem et smil, en samtale med en fremmed eller bare det at dele varmen og kulden med andre. For mig er saunagus både en oplevelse for sanserne, et frirum til refleksion og en mulighed for at finde lidt mere hjem i sig selv.
From Gusio
